Eksempel · AI i Umbraco

Med AI i Umbraco står jeres redaktører på sikker grund i et åbent, dansk CMS

AI er kommet til Umbraco. Umbraco er dansk open source, og AI-pakkerne kommer fra Umbraco selv. I vælger selv model og udbyder, rettigheder og historik virker som altid, og alt, hvad AI laver, lander som en kladde. Vi har sat pakkerne i spil de steder, hvor redaktøren allerede arbejder, og her er tre eksempler til redaktøren og ét til de besøgende fra vores egen Umbraco 18-demo.

35 sekunder i en redaktørs hverdag. Siden er opdigtet. Funktionerne kører i Umbraco i dag.

Udgangspunktet

Redaktører mangler sjældent en chatbot, men de mangler næsten altid tid

De fleste sider bliver ikke forsinket af den store tekst. De bliver forsinket af alt det rundt om: metabeskrivelsen, der skal under 155 tegn, billedet, der ikke findes i mediebiblioteket, og korrekturen, som ingen når fredag eftermiddag.

Ligger AI i et andet værktøj, flytter vi bare arbejdet. Så skal redaktøren kopiere teksten ud, forklare sammenhængen og kopiere svaret ind igen. Derfor er det så godt, at AI nu ligger i Umbraco, hvor rettigheder, kladder og historik allerede virker.

Umbraco Contributing Partner Platinum

Umbraco-partner

Contributing Partner på Platinum-niveau.

Apply Agency er officiel Umbraco Contributing Partner. Vi bygger ikke bare løsninger på Umbraco. Vi bidrager til platformen og communityet, og det er derfor, vi tør tage nye pakker i brug tidligt.

Læs nyheden

01

SEO-tekst på et klik

Ved udvalgte felter ligger fire faste handlinger: kort opsummering, skriv mere klart, oversæt til engelsk og SEO-beskrivelse. AI læser hele siden, ikke kun feltet, og holder sig inden for feltets regler. Redaktøren ser forslaget, før det bliver sat ind.

Sådan holder det

  • Umbraco.AI-prompts koblet direkte på felterne
  • Jeres redaktionelle retningslinjer sendes med hver gang
  • Intet bliver gemt, før redaktøren trykker på knappen
Metabeskrivelsen i Umbraco med et AI-forslag på 127 af 155 tegn og knapperne Indsæt og Kassér.

02

Et billede, der passer til siden

Alle billedfelter får en ekstra handling. AI læser siden og foreslår et motiv, og redaktøren godkender beskrivelsen, før der bliver brugt penge på at generere noget. Billedet lander i mediebiblioteket med et navn, man kan finde igen, og bliver valgt i feltet.

Sådan holder det

  • Virker i alle billedfelter, også inde i blokke
  • Aldrig i logofelter. Ingen har brug for et logo, AI har fundet på
  • Kun for brugere med rettighed til det og med loft over antal kald
  • Billedgenereringen er vores egen udvidelse oven på Umbraco.AI
Topbilledet i Umbraco med et AI-genereret billede af en sommerkoncert på en havnekaj.

03

Copilot som korrekturlæser

Copilot ligger i et sidepanel i Umbraco og arbejder med den side, redaktøren står på. Bed den finde stavefejl, stramme en manchet eller lede efter gamle datoer. Den retter i en kladde. Det er stadig redaktøren, der udgiver.

Sådan holder det

  • En agent med en kort og fast liste af værktøjer
  • Udgivelse kræver en separat godkendelse
  • Ingen sletning og ingen brugeradministration
Brødteksten i Umbraco med tre rettede stavefejl og Copilot-panelet, der viser rettelserne.

04 · Søgning

Søgning, der forstår spørgsmålet.

Den samme AI hjælper også de besøgende. Søgningen på sitet kører to søgninger på én gang. Tekstsøgningen finder de præcise ord, ordstammer og tekst i offentlige PDF'er, mens man skriver. Vektorsøgningen finder sider med samme betydning, også når ingen af ordene passer.

Det betyder, at brugeren kan skrive som et menneske: hvad kan vi lave med børnene i weekenden, hvis det regner? Resultaterne fra AI står for sig selv, så ingen er i tvivl om, hvad der er et præcist hit.

  • Umbraco.AI.Search med et vektorindeks oven på Umbracos egen søgning
  • Kun publiceret, offentligt indhold bliver indekseret
  • Brugeren slår selv AI-søgningen til og får at vide, at teksten sendes videre
33 sekunder med hybridsøgning. Sitet er opdigtet. Søgningen kører i Umbraco i dag.

Umbracos AI-pakker

Det meste af det her kommer fra Umbraco selv.

Umbraco har sendt en række AI-pakker på gaden. De dækker forbindelsen til modellerne, prompts på felter, agenter, Copilot, søgning og automatisering. Vi bruger dem som fundament og bygger kun selv det, der mangler.

  • Umbraco.AI

    Kernen. Forbindelser til AI-udbydere, profiler pr. opgave, fælles kontekst, guardrails, test og overvågning af forbruget.

    I filmene

  • Umbraco.AI.OpenAI

    Udbyderen, der kobler Umbraco.AI til OpenAI's modeller. API-nøglen ligger i backoffice og bliver aldrig vist igen.

    I filmene

  • Umbraco.AI.Prompt

    Faste AI-handlinger på felterne, som opsummering, omskrivning, oversættelse og SEO-tekst.

    I filmene

  • Umbraco.AI.Agent

    Agenter med en fast liste af værktøjer og et godkendelsesflow, før de må gøre noget, der ikke kan fortrydes.

    I filmene

  • Umbraco.AI.Agent.Copilot

    Assistenten i sidepanelet, der arbejder med den side, redaktøren har åben.

    I filmene

  • Copilot Workspace

    En selvstændig Copilot-sektion med samtaler og projekter, der bliver gemt.

  • Umbraco.AI.Search

    Semantisk søgning, der finder indhold med samme betydning, ikke kun de samme ord.

    I filmene

  • Umbraco.AI.Automate

    Lader en agent køre som et trin i et workflow i Umbraco Automate.

Flere af pakkerne er stadig udgivelseskandidater. Billedgenereringen og omkostningsfanen er vores egne udvidelser oven på Umbraco.AI.

Hvad koster det?

Økonomichefens spørgsmål fortjener et svar i kroner.

I en mellemstor organisation sidder kommunikationsfolkene ofte centralt, mens redaktørerne er spredt ud i afdelinger, enheder og lokale kontorer. Derfor sætter vi AI-forbruget i faste rammer på 100, 300 eller 800 kr. om måneden. I betaler kun for det, I bruger, til AI-udbyderens listepris og uden pålæg fra os, og forbruget kan følges i kroner i Umbraco. Vælg en ramme og et antal redaktører og se, hvor langt den rækker.

Eksemplet bruger 40 % af pakken på tekster, 40 % på billeder og 20 % på opgaver med Copilot.

  • 1 tekst0,01 kr.
  • 1 billede0,30 kr.
  • 1 Copilot-opgave0,10 kr.

Pakken rækker til ca.

Tekster
0
0 pr. person om måneden
Billeder
0
0 pr. person om måneden
Copilot-opgaver
0
0 pr. person om måneden

Beregnet ud fra OpenAI's listepriser og typiske mængder fra vores demo, omregnet med 1 USD = 6,40 kr. Priserne er ekskl. moms.

Det rigtige regnskab ligger i Umbraco

I AI-sektionen i backoffice har vi tilføjet en fane med forbruget i kroner: pr. opgave, model, bruger og kald. Estimatet bliver holdt op mod det, OpenAI faktisk har faktureret, og hver redaktør kan se sit eget forbrug på sin profil.

Under motorhjelmen

Bygget på Umbracos egne byggesten.

Umbraco 18 og Umbraco.AI

Prompts, agenter, Copilot og AI-søgning kommer fra Umbracos egne pakker. Vi bygger videre på dem i stedet for ved siden af dem.

Almindelige backoffice-udvidelser

Billedhandlingen, omkostningsfanen og forbruget på profilen er udvidelser som alle andre. De følger Umbracos rettigheder og opdateringer.

Jeres model, jeres valg

Umbraco.AI har udbydere til blandt andre OpenAI, Anthropic, Google og den franske Mistral. Til Scaleway i Paris, der som standard ikke gemmer data, har vi selv bygget en udbyder, og samme vej kan pege på jeres egne modeller på egne servere i Danmark eller Tyskland. Hver AI-profil kan skifte model uden kodeændringer.

Test uden regning

Browsertestene kører mod en testudbyder, der svarer det samme hver gang. Så kan vi teste hele flowet uden at betale for et eneste kald.

Det lover vi ikke

AI skriver forslag, og det er stadig et menneske, der udgiver

  • AI-tekst er et forslag. Den skal læses, før den bliver udgivet.
  • Retningslinjer og guardrails er ikke et faktatjek. Kræver jeres indhold faglig godkendelse, kræver det stadig faglig godkendelse.
  • Umbracos AI-pakker er nye. Vi vurderer modenheden i hvert projekt og slår kun det til, der holder.

Skal vi se på jeres redaktører sammen?

Fortæl os, hvor tiden går i jeres Umbraco. Så viser vi, hvad AI kan tage over, og hvad den skal holde fingrene fra.

Jesper Halliday
Jesper Halliday

Senior forretningsudvikler og salgsansvarlig

Jesper er en meget erfaren CMS-mand med en lang historik hos Sitecore. Nu har han kastet sin kærlighed over Umbraco og hjælper vores kunder med at få mest muligt ud af det.