03 · Drift & videreudvikling
En løsning, der bliver bedre. Ikke bare ældre.
Apply Agency driver og videreudvikler digitale platforme med et fast seniorhold. Vi kan overtage det, I allerede har, få styr på den tekniske virkelighed og skabe en rytme for drift, opgraderinger og nye behov. Ingen genstart bare for genstartens skyld.
Når det her er jer
Når løsningen virker, men er blevet tung at ændre.
Opgraderingerne hober sig op, viden sidder hos få mennesker, og hver release føles større end den burde. Vi begynder med at forstå løsningen, stabilisere det vigtigste og gøre næste skridt synligt. Også når en anden leverandør byggede første version.
Indsigt, stabilitet, drift og udvikling hænger sammen. Det samme hold følger løsningen hele vejen og holder rytmen i gang.
Det tager vi ansvar for
Fast seniorhold
De samme mennesker lærer koden, historikken og jeres brugere at kende og bliver tæt på beslutningerne.
Overtagelse uden genstart
Vi kortlægger løsningen, dokumenterer det vigtigste og bygger videre på det, der allerede virker.
Opgraderinger og sikkerhed
CMS, afhængigheder, hosting og adgang bliver holdt ajour i en planlagt rytme frem for som brandslukning.
En synlig roadmap
Fejl, teknisk gæld og nye behov prioriteres sammen. Næste skridt er tydeligt og til at flytte.
Fundamentet
Har I allerede platformen?
Vi behøver ikke have bygget den for at tage ansvar for den. Vi kan gå ind i en eksisterende løsning, få den opgraderet og etablere en drift, der passer til jeres organisation.
- Sitecore-drift
- Umbraco-opgraderinger
- Migrering fra legacy CMS
- Cloud og hosting
- Overvågning
- Sikkerhed
- Performance
- CI/CD og releases
- Roadmap og support
En typisk overtagelse
Opgrader først. Byg kun om, når det er nødvendigt.
En ældre Sitecore- eller Umbraco-løsning behøver ikke automatisk blive erstattet. Vi undersøger, om den kan opgraderes, forenkles og få et bedre releaseflow. Først når fundamentet reelt står i vejen, anbefaler vi at bygge om.
Sådan arbejder vi
Fra overtagelse til en rolig rytme
Vi lover ikke, at alt er enkelt på dag ét. Vi lover at gøre virkeligheden synlig, prioritere det vigtigste og blive ved, til løsningen er til at arbejde med igen.
-
01
Forstå løsningen
Vi gennemgår kode, platform, hosting, integrationer, sikkerhed og den måde, I arbejder med releases og support på.
I får Et fælles billede af risiko, gæld og muligheder.
-
02
Stabiliser det vigtigste
Vi tager fat i de fejl, opgraderinger og manuelle processer, der skaber mest risiko eller friktion.
I får En platform, der er roligere at eje og ændre.
-
03
Etabler driften
Vi aftaler overvågning, ansvar, reaktion, releaseflow og en fast rytme med dem, der ejer løsningen hos jer.
I får Tydeligt ansvar og færre overraskelser.
-
04
Udvikl videre
Vi holder en roadmap ved lige og leverer forbedringer i små bidder, mens den daglige drift fortsætter.
I får En løsning, der bliver bedre. Ikke bare ældre.