Anja Damberg
Senior programleder og leveranceansvarlig
- Leverance
- Ledelse
- Kultur
Anja kom til Apply Agency som den første projekttype blandt to tekniske stiftere og en bunke udviklere. Der var masser af kørende projekter og ingen kontrakter. Siden har hun fået styr på alle de vigtige ting. I dag står vi med en skarp projektorganisation, som hun driver med lige dele uendelig, kærlig energi og en uudtalt forventning om, at vi bare får det gjort.
Anja har ledet tre leveranceteams hos Valtech og haft ansvar for webafdelingens projektportefølje og tre projektledere hos YouSee. Hos Apply Agency planlægger hun bemanding, følger budgetter og koordinerer kundetest, lancering og support. Hun får aftalt, hvem der gør hvad, og følger op på, at det sker.
Hos Dansk Erhverv står Anja for programledelsen i vores samarbejde. Hun samler de forskellige udviklingsspor i en fælles plan og får prioriteringer, bemanding, økonomi og leverancer til at hænge sammen. Hun holder styr på, hvad der skal ske nu, hvad der kommer bagefter, og hvor opgaverne afhænger af hinanden. Beslutningerne skal på plads med kunden, og teamet skal kunne arbejde videre. Og da danskerhverv.dk skulle i luften, samlede hun kundens testere på kontoret og sørgede også for morgenbrød. Selvfølgelig gjorde hun det.
Samtidig koordinerer hun folk på tværs af projekterne, får ferieplaner og kundesupport til at hænge sammen og minder os om timerne, så der kan sendes fakturaer. Hun følger op, får placeret de løse ender hos nogen og sørger for, at de bliver samlet op. Og så arrangerer hun lige en sommerfest, en julefrokost eller en firmatur. Med planer for det hele og en påmindelse om at tage computeren med, for kunderne skal stadig kunne få hjælp, selv om vi andre har pakket badebukserne.
Hendes musiksmag er stadig forfærdelig, og bilen ligner noget, en dealer på Vesterbro ville elske. Men hun har altid energi til os. Hun husker det, vi andre har glemt, følger op på det, vi troede var klaret, og har stadig overskud til at spørge, hvordan det går. Der er meget i vores hverdag, der fungerer, fordi Anja allerede har tænkt på det. Vi er sgu heldige at have hende.
Kort fortalt
- Rolle
- Senior programleder og leveranceansvarlig
- Apply Agency siden
- Maj 2021
- Digital erfaring siden
- 2000
- Certificeringer i CV
- PSM I og IPMA niveau D
- Fagområder
- Programledelse, projektledelse, Scrum Master, Product Owner, teamcoaching, procesrådgivning og facilitering
- Sprog
- Engelsk, fransk, tysk og fynsk
- Special skill
- Skolelærer fra den strenge skole
- Direktion siden
- Februar 2022
- Sted
- København og resten af verden med Jens
- anja@apply.agency
Vejen herhen
-
Maj 2021 - nu
Senior programleder, leveranceansvarlig og partner · Apply Agency
Ansvar for program- og projektledelse, kundeafklaring, scope, roadmaps, estimater, budgetafstemning og koordinering af hold på tværs af projekter. Følger leverancer gennem test, release, support og retrospektiver. Arbejder også med salgsdialog og afprøvning af AI i produkter og arbejdsformer.
-
Februar 2022 - nu
Direktør · Apply ApS
Trådte ind i direktionen i februar 2022. Kombinerer ledelsesansvaret med det daglige arbejde tæt på kunder, leverancer og kolleger.
-
April 2018 - maj 2021
Client Team Director · Valtech
Ledede tre leveranceteams: to med Episerver og ét med MACH. Havde det overordnede leveranceansvar over for kunderne på de to områder. Overtog desuden ledelsen af et større fagområde, som hun tidligere havde drevet sammen med Michael Krogh-Schlichter.
-
Februar 2016 - april 2018
Team Lead / Senior Digital Project Manager · Valtech
Teamleder for et Episerver-udviklingsteam og projektleder på hjemmelevering fra shop.cph.dk for Københavns Lufthavn samt nye websites for NNE, apoteket.dk og apotekerforeningen.dk.
-
August 2014 - februar 2016
Senior Digital Project Manager · Magnetix Linked by Isobar
Projektledelse af en netværksapp for Presidents Institute, pensionsselvbetjening for Forca og deres kunder LP, PKA og PBU samt dinhoerelse.dk og andre løsninger for Oticon.
-
Marts 2012 - august 2014
Online Manager · Boligsiden.dk
Samlet ansvar for projekter og opgaver på boligsiden.dk, fra specifikation, design og UX til projektledelse, planlægning og prioritering. Koordinerede to til tre dedikerede udviklere hos en ekstern partner. Projekterne omfattede en større omstrukturering og et redesign i november 2012, selvbetjening og et vurderingssystem for ejendomsmæglere samt en ny kortløsning baseret på Google Maps.
-
Maj 2008 - marts 2012
Project Portfolio Manager · YouSee A/S
Ansvar for webafdelingens projektportefølje, ressourcefordeling og projektbudgetter samt ledelse af tre projektledere. Var desuden fungerende Online Manager i seks måneder med ansvar for udviklerne. Projektleder og Scrum Master på nye bestillingsforløb på yousee.dk, overordnet ansvarlig for indførelsen af Sitecore og lanceringen af det nye yousee.dk den 1. februar 2010 samt projektleder på integrationen mellem Sitecore ECM og SAS Institute.
-
November 2005 - april 2008
Senior Project Manager · YouSee A/S
Projektledelse af de store onlineprojekter, fælles projektværktøjer, brugervenlighed og optimering af bestillingsforløb på yousee.dk. Arbejdede med redesign af tdckabeltv.dk, design og lancering af yousee.dk med den nye identitet samt design og implementering af YouSee Play med gratis musikdownload til kunderne.
-
Maj 2005 - november 2005
Information Architect · TDC Solutions A/S
Ansvarlig for supportområdet på tdc.dk med det formål at hjælpe kunderne digitalt og mindske behovet for opkald til kundeservice. Arbejdede blandt andet med indførelsen af en dynamisk FAQ.
-
2000 - 2005
Multimedia Designer / Project Manager · TDC Solutions A/S
Arbejdede med teledanmark.dk og tdc.dk: grafisk design, billedbehandling og udvikling i JavaScript, HTML og Flash. Varetog undervejs også designansvar, brugervenlighed, webmasteropgaver, CMS-undervisning, projektkoordinering og projektledelse. Var projektleder på redesign af teledanmark.dk, koordinerede overgangen til CMS og udarbejdede og vedligeholdt en onlinebrugermanual til systemet.
Uddannelse og sparring
-
2010
Lederuddannelse, modul 1-5
YouSee
-
2008
Talentpoolprogram, Exploring Talent
TDC / Conmoto
-
2007
Projektlederuddannelse, modul 1-4; IPMA niveau D oplyst for 2007
Learn2Lead
-
2005
Projektledelse og produktion af digitalt indhold
ITU
-
2003
Projektplanlægning
Teknologisk Institut
-
1999 - 2001
Multimediedesigner
Aarhus Business College
-
1993 - 1997
Lærer
Silkeborg Teachers College