Umbraco

Opgradering af Umbraco: Er du klar til næste skridt?

Mange af vores kunder står lige nu over for en udfordring: De skal opgradere deres Umbraco 7 eller 8 til en nyere version. Det skyldes et vigtigt teknologisk skift fra ASP.NET til .NET Core, som Umbraco indførte fra og med version 9. Dette skifte kræver en del tilpasning og opdatering af eksisterende kode og integrationer.

Hvorfor er denne opgradering særlig?

ASP.NET og .NET Core er to forskellige frameworks med forskellige arkitekturer. ASP.NET er en del af .NET frameworket, som er Windows-baseret, mens .NET Core er et cross-platform framework, der kan køre på flere forskellige styresystemer.

Dette skifte betyder, at kode og biblioteker, der er udviklet til ASP.NET, skal tilpasses for at være kompatible med .NET Core. Der kan også være felttyper, der er udgået eller erstattet, hvilket kræver yderligere justeringer.

Desuden har Umbraco ændret og introduceret nye API’er, hvilket betyder, at kode, der benytter gamle API’er, skal opdateres. Dette påvirker centrale dele af systemet som Umbraco services og events.

Er din version snart forældet?

Her er en oversigt over de versioner, der snart siger farvel:

  • Umbraco 7: Officielt pensioneret i september 2023. Tak for turen!
  • Umbraco 8: ASP.NET er blevet udfaset, og .NET Core tager over.
  • Umbraco 9: Lukkede i december 2022.
  • Umbraco 11: Sidste opdatering i december 2023.
  • Umbraco 12: Planlægger sin afsked i juni 2024.

Med disse versioner på vej ud er det afgørende at være på forkant med opgraderingerne. En opdateret platform sikrer ikke kun, at din hjemmeside kører optimalt, men også at den er beskyttet mod sikkerhedstrusler.

Sådan forbereder du dig på en problemfri opgradering.

  1. Tjek din nuværende version: Find ud af, hvilken version af Umbraco du bruger, og om den snart er forældet. Hvis du stadig bruger en af de ældre versioner, er det tid til at overveje en opgradering.
  2. Overvej en opgradering til Umbraco 10 eller 13: Disse versioner vil være understøttet i længere tid og tilbyder de nyeste funktioner og forbedringer.
  3. Planlæg fremadrettet: Hvis du vil være på forkant, kan det være en god idé at overveje kommende versioner af Umbraco. De nyeste versioner er baseret på .NET Core og tilbyder forbedret ydeevne, sikkerhed og fleksibilitet.

At holde din Umbraco-platform opdateret er afgørende for at sikre, at din hjemmeside kører problemfrit og sikkert. Hvis du har brug for hjælp til opgraderingen, står vi klar til at assistere.

Du kan også benytte dig af vores tilbud om en gratis CMS-assessment, hvor vi giver dit site et sundhedstjek og vurderer, hvor stor opgaven er med at opgradere – eller om en alternativ løsning måske er det bedste valg for dig.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om vores opgraderingsservice af Umbraco, skift af CMS eller vil du bestille et uforpligtende gennemsyn af din platform, så kontakt Jesper for en snak.

Jesper Halliday
Director of Relations
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.