Martin Hintzmann Jürs
Senior softwareudvikler
- Webtilgængelighed
- Frontend
- CSS
- Vue & Nuxt
Martin har mere end 25 års erfaring med digitale løsninger og en særlig forkærlighed for frontend, der faktisk kan bruges. Hos Apply Agency arbejder han med webtilgængelighed, CSS, Vue og Nuxt. Han kan både sætte retningen for komponenterne og finde den detalje, der spænder ben for et menneske på den anden side af skærmen.
Webtilgængelighed fylder meget i Martins arbejde. Han undersøger løsninger med både automatiske værktøjer, tastatur og skærmlæsere og går ind i fokus, struktur og komponentadfærd, når noget driller. Han hjælper udviklere, designere og kunder med at omsætte WCAG til noget, de kan bygge og teste. En pæn score får altså ikke lov at afslutte samtalen.
Hos Sund & Bælt har han arbejdet med temaer, CSS-variabler og komponenter. På Dansk Erhverv har han undersøgt performance og tilgængelighed og fulgt op på rettelser. Han tager gerne diskussionen om, hvad en automatisk test fortæller os, og hvad vi stadig er nødt til selv at undersøge.
Martin kom til Apply Agency i december 2021 efter tre år hos Valtech, hvor han arbejdede med frontend på løsninger for blandt andre Vestas og Milestone. Før det byggede han energivisualisering hos EnergiData og selvbetjening hos SEAS-NVE. Længere tilbage ligger otte år hos DIS/PLAY og udviklerroller hos TietoEnator og Delfi. Han har været med gennem en del udgaver af internettet.
Og han følger stadig med. Martin sender et heads-up, når en ny CSS-funktion er på vej, og har ofte læst arbejdsgruppens udkast, før resten af os har set overskriften. Vi er glade for, at han også tager sig tid til at forklare, hvad vi kan bruge den til.
Det fylder lige nu
Ja, CSS får lov at fylde mere end ét hjørne af Martins hoved. Resten ligger tæt omkring det.
- Frontend: fylder mest
- CSS: fylder mest
- Vue og Nuxt: fylder meget
- Tilgængelighed: fylder meget
- Webstandarder: fylder meget
- Komponenter: fylder meget
Kort fortalt
- Rolle
- Senior softwareudvikler
- Apply Agency siden
- December 2021
- Erfaring
- Mere end 25 år med digitale løsninger
- Fokus
- Webtilgængelighed, frontend, CSS og komponenter
- Sted
- Køge
Vejen herhen
-
2021 - nu
Senior softwareudvikler · Apply Agency
Frontend, komponentarkitektur og teknisk sparring med særlig vægt på webtilgængelighed og performance. Arbejder blandt andet med Vue, Nuxt, React og Storybook.
-
2018 - 2021
Senior Interface Developer · Valtech
Ledende frontendrolle på større enterprise-projekter. Vue og JavaScript på løsninger for blandt andre Vestas og Milestone.
-
Januar 2018 - marts 2018
Web App Developer · Tivilo
Mobiloptimeret hybridapp til Road Safety Center med Vue, Cordova og Google Maps.
-
2016 - 2017
Senior Frontend Developer · EnergiData A/S
Frontendmoduler til MinEnergi2 i Vue og React. Visualisering af nøgletal og komplekse datasæt.
-
2015 - 2016
Senior Frontend Developer · SEAS-NVE
Ordreforløb og selvbetjening i Mit SEAS-NVE med Angular, Sitecore og HTML-mails.
-
2007 - 2015
Frontend Developer · DIS/PLAY
CMS-løsninger og prototyper for større organisationer. Deltog fra tilbud og koncept til udvikling og undervisning af kunder.
-
2002 - 2007
Full Stack Developer · TietoEnator A/S
Frontend og backend i større systemlandskaber med fokus på stabilitet og vedligeholdelse.
-
1998 - 2001
Full Stack Developer · Delfi Technologies A/S
Udvikling og drift af virksomhedens website i Classic ASP.
Uddannelse og sparring
-
Uddannelse
Eksporttekniker
Copenhagen Business School