Lars Jacobsen

Lars Jacobsen

Senior softwareudvikler og arkitekt

  • CMS-opgraderinger
  • Arkitektur & rådgivning
  • API'er & integrationer
  • .NET / C#
  • Sitecore
  • Umbraco
  • Optimizely
  • Contentstack

Lars er en af dem, vi er glade for at have på vores side. Mere end 25 år med software har gjort ham til en tung backendudvikler og arkitekt med en ret veludviklet sans for, hvornår en plan trænger til modstand. Den får den så. Lars vil gerne have, at det virker, og at kunden er glad. Også selvom vejen derhen kræver, at vi andre holder kæft og lytter lidt.

Hos Magnetix var Lars lead developer på ECCO.com i 42 lande og 29 sprog. Produktkatalog, kampagner og integrationer til SAP, lager og priser skulle hænge sammen. Det kræver, at man har styr på sit håndværk. Også de dele, der aldrig kommer med på et screenshot.

Inden han kom til Apply Agency i 2022, havde han også været medstifter, selvstændig konsulent og forbi både Pentia og Knowit. Her hos os arbejder han med backend, arkitektur og integrationer, blandt andet Contentstack og Web API for Clever.

De komplekse CMS-opgraderinger i Sitecore, Umbraco og Optimizely er også hans afdeling. Lars finder ud af, hvad der skal ske først, og hvad resten afhænger af. Det er en fordel at have tænkt sig om, før man hiver i noget, kunden stadig bruger. Han tager ansvar for rådgivningen og arbejdet hele vejen, så vi kan stå inde for det, vi afleverer.

Til fredagsbaren står han så og blander lækre drinks og serverer for alle. Og når han laver en konkurrence for kollegerne, bliver der lagt kræfter i den. Vi er sgu glade for vores gamle backender.

Kort fortalt

Rolle
Senior softwareudvikler og arkitekt
Erfaring
Mere end 25 år med softwareudvikling
Apply Agency siden
2022
Arbejder med
Backend, arkitektur, CMS og integrationer
Fodboldhold
FCK

Vejen herhen

  1. 2022 - nu

    Senior softwareudvikler og arkitekt · Apply Agency

    Backend, arkitektur, CMS-opgraderinger og integrationer. Har blandt andet arbejdet med Contentstack og Web API for Clever.

  2. 2020 - 2022

    Senior Sitecore-specialist · Knowit

    Opgradering og performanceoptimering af Sitecore-løsninger.

  3. 2012 - 2020

    Freelancekonsulent og systemarkitekt · Selvstændig

    Freelancearbejde med arkitektur og udvikling. Blandt kunderne var Ørsted, Maersk og TrygFonden.

  4. 2010 - 2012

    Lead developer · Magnetix

    ECCO.com på Sitecore i 42 lande og 29 sprog. Produktkatalog, loyalitetsprogram, kampagner og integrationer.

  5. 2005 - 2010

    Systemudvikler og senere freelancekonsulent · Pentia · Selvstændig

    Systemudvikler hos Pentia fra 2005 til 2008 og derefter freelancer frem til 2010. Sitecore, .NET og integrationer.

  6. 2000 - 2005

    Medstifter og udvikler, senere systemkonsulent · beaconware · Groupcare

    Medstifter, udvikler og direktør i beaconware fra 2000 til 2001. Derefter systemkonsulent hos Groupcare fra 2002 til 2005.